Det drysser ind med glade ord om skoene

idadakar sko til mænd
anmeldelse Idadakar
elsker mine ida dakar sko

En hyldest til alle I glade skokunder

Noget af det mest magiske er at møde jer alle sammen og tale sammen. At høre alle de smukke ting, I siger om skoene og om mine tanker bag, gør mig utrolig glad. Jeg elsker at skoene taler til alle aldre og alle typer.

Jeg får tit billeder og søde hilsner fra nye glade skokunder, som jeg vil dele med dig her sammen med historier om, hvem jeg igennem tiden har haft fornøjelsen af at lave sko til.

TAK for jeres søde beskeder og hilsner,

Ida

 

Ida Dakar sko

“Jeg skiller mig ud med mine sko”

Sådan siger Rita om sin stil – og jeg er beæret over det. Hun nærmer sig 85 og hun er så cool og elegant. Hendes tøj er nøje udvalgt fra designkoryfæer som Ivan Grundahl og Louis Vuitton – og dertil altid et par IDA DAKAR sko. Rita har rigtig mange forskellige par og hun fortæller, at hun får så mange komplimenter til skoene, overalt hvor hun kommer frem.

idadakar sko til mænd

Sko der taler til alle aldre og typer

På en af mine pop up shops i Aarhus havde lille, fine Iris på 4 år taget sit engangskamera med, fordi hun ønskede sig, at vi skulle tage et billede sammen. Hun havde sit pink leopardhårbånd på, som Sane har syet i Dakar af rester fra skoene, og så hænger hele verden jo sammen.

Seje og modige Marie på 10 år fandt blå blingsko, der skal bruges med den fineste lyserøde kjole til et bryllup.

Sangerinden Signe Olsen nåede lige forbi og fandt mange smukke sko, inden hun skulle videre og spille til en konfirmation.

Jeg elsker, at skoene taler til alle aldre og alle typer

Stiletter med store blomster til

caroline henderson

Til en af mine første pop up events i 2016 kom denne fantastiske kvinde ind af døren. Jeg har været vild med hendes musik siden Cinematastic, og jeg blev helt beæret over at hun kendte mine sko. Hun valgte nogle sko ud som hun ville købe, og jeg spurgte hende spontant om ikke jeg måtte lave et par sko specielt til hende.

Det blev til de to første par blomstersko, som jeg designede med Caroline i tankerne og lavede i Dakar sammen med Jules. Jeg var så vild med de blomstersko – og alle der så dem var vilde med dem! Jeg blev nødt til at lave flere – og siden da er blomsterskoene nærmest blevet vores signatursko. Tak for fantastisk inspiration og altid dejlig musik Caroline❤️

Caroline henderson sko
specialdesignede sko musiker

Specialdesignede støvler til

serpentwithfeet

Serpentwithfeet er en eventyrlig musiker fra New York der laver sfærisk pop og blandt andet har arbejdet sammen med Björk. Han skulle bruge støvlerne til en optræden på David Lynch’ natclub “Silencio” i Paris og jeg rejste til Paris med støvlerne. Vi mødtes på Pére Lachaise kirkegården, hvor jeg fik en rød rose og han fik sine støvler, som han var fuldstændig vild med.

Om aftenen oplevede jeg ham spille med de smukke og vilde støvler på i Silencio, der præcis lignede noget fra en David Lynch film, med dramalys og gyldne drageskæl. Senere gik vi, sammen med hele crewet, ud og spiste og oplevede Paris’ natteliv.

Theas VILDE konfirmationssko

Thea var en af de modige der blev konfirmeret i vilde sko. De blev lavet specielt til hende af Sylla, og de rejste hele vejen fra Senegal til Vestjylland.

Efter konfirmationen fik jeg den fineste besked fra Thea og hendes mor. Thea sendte mig et billede af alle konfirmanderne og skrev “Det er nemt at finde mig blandt alle de hvide Nikesko”, og Theas mor skrev:

“Historien om dine farverige, unikke sko og vores tur til København blev nævnt i vores tale til Thea, da det beskriver og fortæller så meget om vores Thea. Det gøder hendes fantasi og tankegang, når hun hører fortællingen om skoenes oprindelse, og hun elsker unikke ting såvel som personligheder. Tusind tak for en dejlig oplevelse. Skoene vil være et minde for livet for hende.” Kærlig hilsen Theas mor

Men Ida ... hvor finder jeg skoene?

Jeg har ikke en traditionel webshop, men du har alligevel 3 forskellige muligheder for at se og prøve de fine og vilde sko. Du kan enten besøge os i butikken i København, eller du kan følge med på Instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet, så jeg kan sende dig en personlig invitation til næste pop up butik (i Århus og Kbh) og til de populære skobestillingsrunder.